Vores vine

Vinene forhandles hos:

Allerød Vinhandel, Prins Valdemars Alle 5c, Lillerød

Dragør Vinhandel, Kongevejen 20, Dragør

Espergærde Vinhandel, Vester Torv 21, Espergærde

Kaffe-The-Vinkælderen, Rosenborggade 4, kt.tv. Kbh K

Kalundborg Vinhus, Kordilgade 38, Kalundborg

Meny, Rungsted Bytorv 4, Rungsted Kyst

Meny, Østerfælled Torv 22, Kbh Ø

No 43 Vinbar, Hovedgaden 43, Hørsholm

Marius Mortensen Eftf, Frisegade 2A, Nykøbing F

Næstved Vinhandel, Sct. Jørgens Park 36, Næstved

Skælskør Vinhandel, Algade 68, Skælskør

Trørød Vinhandel, Trørødvej 62, Vedbæk

2010 Vin & Velsmag, C.E. Christiansens Vej 1, Maribo

Vinoble Skt. Petri, Larsbjørnsstræde 21, Kbh K.

Vinskibet Herlev, Skinderskovvej 10. Herlev

Zætteberg Kaffe & Vin, Gasværksvej 12, Kongens Lyngby

vinlevering 9.2020

Vores udvalg af vine fra Domaine H:

Domaine H Côte de Brouilly 2018, 2019, 2020, 2021 & 2022

Vinene fra Domaine H  er alle kraftigere vine i forhold til de traditionelt kendte beaujolaisvine.

Årgangene er lavet ens, men smagen påvirkes af, om det har været et køligt eller varmt år.

Druerne håndhøstes, vinen gærer uden tilsætning af kunstig gær, og vinen lagres 12 mdr. på egetræsfade og 12 mdr. på tank. Vinen laves ud fra økologiske, agroøkologiske og biodynamiske principper, og vi blev certificeret økologisk i 2022.  Vinen kommer fra 1 HA, fordelt over en mark på sydsiden, hvor planterne typisk er omkring 50 år, samt en mark på nordsiden, hvor de er omkring 70 år. 

En vin med god fylde, en anelse røde bær, svage hints af lakrids og en anelse mineralitet. 

Domaine H Chardonnay 2022

Druerne – 100% Chardonnay – kommer fra en nyere mark i Blacé i Beaujolais Village ca. 8 km syd for gården. Marken er østvendt, ca. 300 m.o.h og er indhegnet af buske og træer for at øge biodiversiteten.  Planterne dyrkes efter de økologiske og biodynamiske principper og er godkendt økologisk i 2022. 

Druerne håndhøstes, presses og gærer på egetræsfade uden tilsætning af gær. 

Noter af hvide frugter, en ærlig frisk vin med fylde og elegance.

Domaine H La Démarrante 2023

 

Den perfekte vin til aperitif, hyggeligt samvær på terrassen eller til lette retter.

En frisk let økologisk rødvin med dejlige noter af røde bær, en mild rødvinskvalitet og en fin syre.  Druerne ligger kun fem dage på tank, inden de presses, og vinen fremstår lys og let.

En vin for dem, som ønsker et alternativ til rosé og hvidvin. Bør serveres ved 8-10c.

Vinanmeldelse

Tusind tak til  Anders Halskov-Jensen for den flotte anmeldelse af vores vine på “Vinhjernen“:

Nyt, spændende og danskejet domæne i Côte de Brouilly. @domaine__h dyrker biodynamisk og økologisk.

2018(et meget varmt år) har charmerende næse af knuste, røde bær og et yderst diskret, parfumeret pift af de 12 måneder på fad. Munden er robust og kraftig men også læskende og balanceret. “Sydrhône møder Bourgogne”-stil. Dejlig vin til cirka 180,- hos forskellige forhandlere, der kan findes på domaineh.com
91p

★★★★★☆

2019(et relativt køligt år) har lidt mere rank og afdæmpet næse, stadig med et lille fadpift. Munden er også lettere, med mere fremtrædende syre, men stadigt juicy og behagelig med et lille bittert haps til sidst. Dejlig vin til cirka 180,- hos forskellige forhandlere, der kan findes på domaineh.com
90p

★★★★(★)☆